Som jeg har foreslået her på bloggen, i forbindelse med min forskning om brugen af Carl Nielsens sange i jazzsammenhæng, og jazz i det hele taget, så mener jeg, at man med fordel kan fortolke og forstå jazz gennem Henry Louis Gates, Jr.s teorier om Signifyin(g) uden at det nødvendigvis behøver at være i en eksklusivt afroamerikansk ramme.
Mit eget interessefelt er som bekendt jazz, men alligevel kan det kun glæde (og heldigvis i mindre grad overraske), at andre end jeg selv forsøger sig med lignende fortolkningsstrategier i andre genrer. Således skriver Birgitte Stougaard Petersen i det nyeste nummer af Danish Musicology Online:
Et af de spørgsmål, som Gates begreb imidlertid efterlader, er om denne kulturelle betydning entydigt behøver at høre til afroamerikansk kultur. De nævnte virkemidler synes ikke at være forbeholdt en afroamerikansk sammenhæng. Også i dansk hiphop er call and response, dissing og boasting konstituerende for både den æstetiske fremtrædelse, teknisk kunnen (skills) og en kulturel selvforståelse blandt rappere. Som det blev diskuteret i forbindelse med Andy Bennett og Imany Perry ovenfor, er der intet, der umiddelbart tyder på, at rap og hiphop nødvendigvis behøver forstås som et entydigt afroamerikansk inner-city fænomen. (s. 16)
Herefter følger en kort analyse af Per Vers’ “Black Power”. (Beklager videoen, men det var denne YouTube-version, der havde bedst lyd):
Stougaard Petersen slår endvidere til lyd for en større æstetisk sensibilitet og forståelse i forskningen om hiphop, hvilket jeg finder ekstremt interessant og vigtigt.
Stougaard Petersen: “Hvor blev beatet af? Centrale positioner indenfor akademisk hiphoplitteratur”, DMO 3 (2011), s. 5-21