Undertegnede har flere gange givet udtryk for sin skepsis over for helstøbte og smukt lineære narrativer. Jeg har simpelthen svært ved ikke at føle, at der mangler en høj grad af nuance i mange bøger, tv- eller radioudsendelser, der prætenderer at give en samlet fremstilling af et givent emne. Dette skyldes givetvis min akademiske opdragelse, såvel som min placering i en postmoderne tidsalder. Symptomatisk, har jeg opgivet troen på store sandheder og forkromede fortællinger, der foregiver at give teleologiske mening.
Ikke desto mindre er jeg godt klar over nødvendigheden af historier, der samler et fag- eller emneområde. Dette gælder ikke mindst når man tænker på de pædagogiske og formidlingsmæssige muligheder, som sådanne fortællinger giver og samtidig tænker på hvor svært det kan være, at fortælle og forklare uindviede lægmænd, at vi (eller i hvert fald mange af os) altså smed den store Fortælling (med stort F) ud for mange år siden.
Derfor er det kun rart, når man læser en af disse fortællinger, der på trods af sit format formår at give et nogenlunde nuanceret billede, men samtidig skabe en narrativ ramme, der holder læsningen på plads, så at sige. Nu ville det jo være synd at sige, at formatet af Richard Taruskins Oxford History of Western Music minder om en pixibog: Fem bind med en samlet vægt på næsten otte kilo. Så meget desto større er glæden, når man opdager, at den nu kan læses gratis (for dem med adgang gennem Det Kgl. Bibliotek eller lignende) via oxfordmusiconline.com. Jeg har brugt flere kapitler fra det sidste bind af Taruskins mammutværk i dette semester. Kvaliteten er høj, sproget ligeså og det er et fremragende eksempel på, hvordan det rent faktisk kan lade sige gøre, at holde et højt videnskabeligt niveau, en nogenlunde sober tone og samtidigt fortælle og formidle, så man næsten må slikke musikhistorien af fingrene efter at have rørt bogen. Men som sagt, nu behøver man ikke svine sine akademikerfingre (eller andre slags fingre) til med noget så prosaisk som en bog, man kan blot klikke sin vej til parnasset.
Når snakken falder på disse bøger, kan jeg ikke lade være med at nævne denne beundringsværdige, megalomane og studentikose (på den gode måde) blog. To ph.d.-studerende læser sig vej igennem Oxford History of Western Music og blogger om det.